Depression

Vi oplever alle perioder, hvor vi kan føle os lidt triste og nedtrykte. Det kan være et
signal om at passe bedre på sig selv og bruge lidt mere tid på at tænke over sit liv og
ønsker. Men bliver tristheden ved, kan det også være tegn på, at du har udviklet en
depression.

Depression er en sindstilstand, hvor man gennem længere tid er meget nedtrykt og
har mange triste tanker – livet handler om at overleve frem for at leve, og selv de
mindste ting føles uoverkommelige. Depressionen kan komme i mange former, og
symptomerne kan bl.a. være manglende følelse af glæde, lyst og interesse, lavt
selvværd, selvbebrejdelser, skyldfølelse, voldsom træthed, nedsat
koncentrationsevne, søvnbesvær og appetitændringer.

Vi fokuserer i første omgang på at undersøge årsagerne til din depression og graden
af den. Derefter arbejder vi med at bryde den onde cirkel af negative tanker for at
finde nye måder at tænke og handle på, så du får livsglæden tilbage og kan
genoptage dit liv.